Processen med at bygge din nye hjemmeside eller webshop er meget enkel og smidig. Vi ordner det hele fra start til slut - du behøver dermed ikke sætte dig ind i noget som helst. Det eneste du selv bliver nødt til at gøre er at købe dit eget domæne og dit webhotel, men det er hurtigt gjort, og vi guider dig hele vejen. Hvis du gerne vil vide lidt om hele processen,  læs videre her  siden.

Køb domænenavn og webhotel.

Som noget af det første skal du finde på et navn (domænenavn) din hjemmeside eller webshop. Navnet på vores hjemmeside er fx webzites.dk. Herefter skal du købe domænenavnet sammen med et webhotel, som er det sted, hvor din hjemmeside eller webshop kommer til at ligge. Vi bruger KUN Simply.com fordi…de er ‘Simply the best’. Prisen er skarp, og deres support er virkelig god og lynhurtig. Du skal vælge deres webhotel som hedder ‘Basic Suite’, som rigeligt dækker dit behov til at starte med. Det koster kun ca. 400 kr. om året – og ofte er det endnu billigere det første år. På Simply.com kan du også se, om dit ønskede domænenavn er ledigt.

Materiale fra dig.

Før vi kan gå i gang, skal du gøre dig nogle overvejelser om, hvilke tekst-/infosider din hjemmeside/webshop skal indeholde. Og du må i den forbindelse også gerne fortælle os, hvordan du forestiller dig, at siderne skal kunne tilgås – altså en menustruktur med menupunkter og evt. underpunkter. Du sender det hele til os sammen med dine tekster, evt. varetekster, varefotos og priser (webshop), evt. logo og endelig fotos, som du gerne vil have vi bruger fx foto af dig selv.

Vi bygger i sandkassen.

Når vi har modtaget alt materiale fra dig, så laver vi et udkast i vores sandkasse (et ligegyldigt domæne) ud fra dine ønsker. Der går højst en uge fra vi går i gang, til vi har noget klart til dig – ofte kun ca 4-5 dage. Herefter laver vi de rettelser/tilføjelser, som du gerne vil have, indtil du er HELT tilfreds*. Afslutningsvis vil du få en lærerig introduktion til, hvordan du bruger din nye hjemmeside eller webshop.

Den store flyttedag.

Når alt er, som du vil have det, så lægger vi din nye hjemmeside eller webshop over på dit eget domæne og opsætter standard SEO, indsender sitemap og anmoder Google om at indeksere det hele, så din hjemmeside eller webshop kan blive fundet på google, når man søger på domænenavnet. Og din hjemmeside eller webshop er nu HELT din egen!

Udviklingsværktøjer

Skal vi også lave noget flot til DIG?

Skriv til os, og fortæl os, hvad det er, du gerne vil. Så fortæller vi dig, hvad der kan lade sig gøre, hvordan, hvornår og til hvilken pris.

Kontakt os

Find din egen skabelon

Hvis du gerne selv vil komme med input til, hvordan din nye hjemmeside eller webshop skal se ud rent grafisk og funktionelt, så har du mulighed for selv at finde og udvælge præcis den skabelon, som du gerne vil have, at vi bruger. Der findes nærmest uendeligt mange skabeloner (eller temaer som de kaldes), så der er gode muligheder for at finde præcis den skabelon, som kan det, du søger. Lav en søgning på ‘wordpress themes’ på Google, og så er det bare at kigge temaerne igennem. Hvis du finder et, du gerne vil bruge, så siger du det bare til os, og så klarer vi resten. Du kan også lave din søgning mere specifik som fx ‘wordpress theme real estate’, så kan du finde temaer, som er specifikt udviklet til ejendomsmæglere.

*Meddelelse om ophør af samarbejdet eller rettelser/tilføjelser til første oplæg SKAL være modtaget senest 14 dage efter, at første oplæg er blevet præsenteret – herefter betragtes det første oplæg som accepteret ‘as is’, og opgavens fulde beløb er forfaldent til betaling. Rettelser/tilføjelser der kræver funktionaliteter, der ikke specifikt er redegjort for ved opgavens start, faktureres særskilt.